Som det er med alle andre retter, bør udgangspunktet for et ordentligt slutresultat være, at man bruger de bedste råvarer fra starten af. Det gælder også supper. Uanset om det drejer sig om den her beskrevne supper, skal der først laves en god og kraftig grundsuppe

Råvarer: 

½ dl. suppefedt eller ½ dl. vindruekærneolie
½ kg. snittede løg
1 laurbærblad (2 hvis de er af ældre dato)
1 tsk. finthakket hvidløg (gerne mere hvis du bare "elsker" det)
1 spsk. Paprika
1 liter oksekødsuppe

Fremgangsmåde:

Varm suppefedtet (eller olien) op i en gryde af tilpas størrelse. Sauter de snittede løg heri, ind til de bliver "glasklare". Må ikke brunes. Umiddelbart inden oksekødsuppen hældes ved, røres paprikaen ud i løgene. Sammen med suppen tilsættes laurbærbladet og den koges igennem i ca. 10 min., hvorefter den finthakkede hvidløg tilsættes. Pas på ikke at koge hvidløg alt for meget, idet smagen kan koges væk. Smag evt. suppen til med salt og et på omgange med pebermøllen.

Tilbehør:

Der findes efter hånden så gode præfabrikerede hvidløgsflûte i butikkerne, at det næsten ikke er ulejligheden værd, selv at begynde på at lægge dej dertil. Følg brugsanvisningen på posen og tilpas tiden så både suppen og flûte er brænd varmt ved serveringen.

Tips:

Er du i besiddelse af rigtige, ovnfaste suppeskåle/kopper, kan suppen arrangeres heri og gratineres med "rigtige" ostebrød. Disse laves af franskbrød eller sandwichbrød i skiver. Skæres ud så de passer ned i toppen af skålen/koppen. Der drysses FRISKREVEN Parmesanost på brødcrûton'erne, efter de er lagt oven i de næsten fyldte skåle/kopper. Placeres på ovnristen i mellemste rille og der tændes for ovnens grill. Når osten smelter og begyndes at tage en gylden farve, er suppen klar til servering.