Ingredienser:
4 dusin snegle

Smørdampede urter af:
200 gr. smør
2-3 gulerødder
1-2 rødløg
1 porrer uden for meget af  det grønne ved
1/8 selleri
2 fed hvidløg, finthakket

Sauce af:
2 dl. kødglace
1 dl. rødvin
3 finthakkede skalotteløg
1 stor håndfuld persille, hakket
100 gr. smør
½ dl. Cognac

Tilbehør:
Hvidløgsflûte

Fremgangsmåde:

Retten her kan ikke lade sig praktisere, med mindre du har kødglace på lager (Fryseren). Har du ikke det, må du i gang. Lav nu rigeligt, så du har til andre retter, sauce m.v. Klik her.

Når det ellers er på plads, skal du starte med at rengøre urterne, skære dem i fine strimler. Damp dem bløde i smør. Altså kun så møre, at der stadig er bid i dem. Krydder lidt med salt og sort peber fra kværn.

Når snegledåserne er åbnet, hældes væden fra og de skylles en enkelt gang, hvor efter de drypper af.

Saucen laves ved, at sautere de finthakkede skalotteløg i noget af smørret. Når de er blanke, tilsættes rødvinen og det koges ind til der faktisk ingen væde er tilbage. Pas på det ikke brænder på....

Kødglacen tilsættes og varmes igennem. Resten af smørret kommes ved og piskes ud heri. Sneglene varmes igennem i saucen under omrøring, således at saucen ikke skiller under vejs.

I bunden af 4 cocotter fordeles de varme urter. Gøres efter den overskydende smør og væde er dryppet fra. Derpå sneglene i den lækre og kraftige sauce. Alle 4 cocotter får et stænk Cognac og et godt drys persille.

På vej fra køkken til spisebord, antændes Cognacen.