Ingefær passer godt til andekød. Den forholdsvis hårde måde at stege på i denne ret ophæves af en mild kryddersmag fra de syltede ingefær. Det behøver ikke at være rosa ingefær du bruger. Enhver syltet ingefær, der ikke er sød kan bruges.

Dette skal du bruge:

1 andebryst 
1 tsk. salt
2 spsk. olivenolie
1 kop god soya
1 spsk. friske korianderblade.
1 lille skål syltede rosa ingefær i skiver 

Forberedelse:

Tø andebrystet op.
Rids skindet på kryds og tværs med en skarp kniv og gnid det med salt.
Pluk korianderbladene af deres stængler.

Tilberedning:

Steg andebrystet i olien ca. 10 min. på hver side ved relativt stærk varme.
Skær andebrystet i tynde skiver og anret dem, taglagt på et fad.
Pynt med hele korianderblade.
Server sammen med soya og ingefærskiver i hver sin lille skål.

Tips:

Retten spises med fordel med kinesiske pinde. Ande-stykkerne dyppes i soyaen og spises sammen med afmålte mængder af den konserverede ingefær.
Jasminris kan spises som tilbehør, men er ikke nødvendig.