(4 personer)

Ingredienser:  

Til pochering af pærerne:

¾ dl.  hvidvin
60 gram sukker
1 kanelstang
2 nelliker
1 stang vanille
4 faste pærer

Fyld til pærerne:

4 grofthakkede dadler
2 spsk. rosiner

Dej:

85 gram hvedemel
1 æg str. S (letpisket)
2½ dl. skummetmælk 

Fyld til indbagning:

2 spsk. mandelmel / malede mandler
1 spsk. brun farin
½ tsk. stødt kanel
1 spsk. mandelflager

Jordbærsauce:

125 gram Hakkede jordbær
(Optøede fra fryseren kan bruges)
4 spsk. sukker
2 spsk. orangesaft

Fremgangsmåde:

Bland 1/3 l. vand med hvidvin, sukker, kanelstang og nelliker i en gryde, der kan rummepærerne. Flæk vanillestangen på langs og skrab kornene ud og ned i gryden sammen med stangen (den gir stadig smag fra sig !).

Rør i gryden til sukkeret er opløst. Kom pærerne i og lad dem småkoge i ca. 20 min. eller indtil de er møre når man stikker i dem. Lad dem køle af i lagen hvor efter de stilles til afdrypning på flere lag køkkenrulle. Skræl dem og fjern forsigtigt kernehuset med en ske. Fyld hullet op med en blanding af rosiner og hakkede dadler.

Til "pandekagerne" sigtes melet ned i en skål. Æg og mælk rørs sammen og piskes gradvist i melet, indtil blandingen er glat og fri for klumper. Si alligevel dejen over i en kande og lad den hvile i 10 min.

Forvarm ovnen imens til 200° C.

Smør en 24 cm. Tefal-pande let med olie, varm den op og hæld en fjerdedel af dejen på. Bages på begge sider til den er lysebrun. Gentag det med de sidste 3 fjerdedele af dejen.

Læg pandekagerne på bordet. Rør mandelmel, farin & kanel sammen og fordel det på de 4 pandekager. Placer en pære oven på hver og saml pandekagen op om hver og bind forsigtigt sammen med en kødsnor. Drys med mandelflager. Bag dem på en bageplade beklædt med bagepapir, i ca. 10 min., eller til mandelflagerne og kanten af pandekagen har taget farve  og pærerne akkurat er varmet igennem.

Ingredienserne til jordbærsauce blendes og sies.