I 1998 var vi på Færøerne. Det var en særdeles god tur og en oplevelse uden lige. Da det nu er lidt over to år siden at vi var af sted, og det først er nu der for alvor bliver lagt noget ud på nettet. Det skal lige siges, at én af dem, der var med Michael Hansen har haft lagt det ud før, men set fra hans synspunkt. Så det er med tilladelse skrevet lidt om, så det mere giver et helheds indtryk. 

D. 14/7. 
Vi ankom på Vágar lufhavn og skulle med bussen til en færge som sejlede os fra Vágoy til Streymoy, hvor byen Selatraõ var. Her overnattede vi i to dage og kiggede på de barske fjelde. Vi var rimeligt højt oppe. 
Vi var også nede at kigge på den lokale kirke. Vi skulle selvfølgelig også på bedste spejdermanér, måle kirken op og lave en tegning af grundfjeldet. Der var mange ting at kigge på og naturen var aldeles skøn, det var noget helt andet end det vi var vand til der hjemme. 

D. 16/7. 
Ved Thorshavn overnattede vi anden gang, tre dage denne gang og der mødte vi Royal Army, som havde en lille udflugt for nogle på vores alder. Der er en masse billeder og der står også at Rasmus Pultz, var ved at slå deres rekord på en ro-maskine. Han roede 1000 m på 3.35 min. Michael Hansen var ikke lang tid efter.

Vi var meget ude at kigge på Føroyar´s største bygd, som har ca. 16000 indbyggere og så mange sjove ting. Vi kiggede på nogle museer og udstillinger og det var meget interessant. Vi har også været ude og sejle med et gammelt sejlskib, Nordlyset, der dog sejlede med hjælpemotor mens vi var ombord. På denne sejltur skulle vi ud at kigge på fjelde og grotter. Specielt grotterne var meget sjove for det var meningen at en mand skulle ind i den og spille trompet. Manden fortalte nogen af os, at inde i grotten var der styrtet en masse klippe- og stenstykker ned. Han ville ikke benægte at det kunne skyldes de vibrationer der kom, når han spillede på trompet. På vejen hjem var der mad om boere på Nordlyset. Vi fik en skål fiskesuppe, som kostede 30,-. Men der var én, der ikke mente at én tallerken var nok....det var nummer 3,4 heller ikke. Men da de lukkede kabyssen ved 5. portion var det lidt svært at få mere. Man kunne ikke være ham bekendt !!!. 

D. 19/7. 
Sidste gang vi skulle sove, var i en bygd, der hedder Sandavágur, som vi overnattede i resten af ugen inden vi skulle hjem. Der var der ikke så meget at kigge på udover den lokale bygd, som havde en højst mærkværdig kirke. Der var også nogle nede at spille fodbold, og Massa Rasmus lille sightseeing blev heller ikke rigtig nogen succes, med det var rigtig godt alligevel. Vi kiggede på nogle gravsten, hvor nogle engelske officerer og piloter var blevet begravet. Efter vi havde kigget lidt på byen købte Allan, Rasmus og Michael en dåse majs, for de ville ud og fiske ved en mole. De fangede ikke noget for fiskene var for små og krogene for store. Den første dag fik vi Færøske Fiskeboller med fårefedt. Man kunne spise tre og så var man død. Bagefter fik vi en suppe som bankede det hele lidt på plads, så man kunne bevæge sig igen. Det var det mest mærkelige vejr om aftenen. det hele stod ud i ét. Det både regnede, stormede og sneede samtidigt. 

D.20/7.
Den sidste nat på Færøerne morede vi os lidt med en lille leg som Maria havde planlagt. Det gik ud på at man skulle starte med at lave så mange ord ud af et ord. Anden gang skulle vi tegne Leder Jytte´s Pasghetti Mand, som altså er Italiener. Den sidste leg var den sjoveste, den gik ud på at alle spejderne skulle sketch vores tur, nogle få stykker af gangen skulle lave et lille sketch, efter det som Maria læste op. Det var hyle morsomt at se og være med til, for der måtte ikke være lyde med til, Dvs. Vi måtte ikke lave lyde, sige noget, det var kun fagter og kropssprog der gjaldt. Denne nat fik vi også svaret på rigtigt færøsk vejr, og nogle af os var ude at gå, mens det stormede, jeg var en af dem og jeg kan berette at det var meget hyggeligt, på sin måde.

D. 21/7. 
Den sidste dag på Færøerne. Vi pakkede teltene sammen og pakkede vores personlige grej ned.... Nej det var vistnok omvendt. Da vi havde pakket alt ned og var klappet og parat, ringede Leder Marthi efter en bus der skulle køre os til Vágar lufthavn. Da vores bagage var ombord og vi selv, kunne vi lette. Da vi landede på Kastrup lufthavn, skulle vi hjem, så der var nogle foreller der skulle køre. En dejlig uge på Færøerne var gået.